torsdag den 25. oktober 2012

Skaktern - Gammeldags eller tidløst?

Afstemning om skakternet gulvbelægning i køkken

Skakternet gulvbelægning


Et spørgsmål som jeg ofte modtager i forbindelse med valg af gulvbelægning i køkken, er "Kan jeg bruge skaktern i mit køkken? " Svaret kan være meget individuelt men jeg har samlet et par små nyttige tips og råd som måske kan hjælpe med at træffe det rigtige valg.
  • Størrelse - Størrelse på køkken og størrelse på flise. Er køkkenet lille kan det være svært at få nok fliser så man får det fulde udbytte af skaktern.
  • Størrelse - Størrelse på flise. Er flisen stor og køkkenet smalt kan det ligeledes være svært at få fuld glæde at skartern.
  • Farver - Skaktern behøver ikke at være sorte og hvide. Man kan med fordel kigge på hvilke farver som passer til rummet. På den måde kan man indrage gulvbelægningen i helheden.
  • Harlekin mønster - Eller lagt på spids som det også kan kaldes . Her bliver skakmønstret roteret 45 grader og det kan også være med til at præge rummet og give nye muligheder i boligindretning. Det same gælder dog her som ved valg af størrelse på flise - Der skal være plads til skaktern - Man skal kunne se gulvet.
  • Valg af materiale - Der er forskel på om det er linoleumsfliser,vinylfliser eller boligvinyl i banevare. De kan alle give et løft til rummet med hver deres udseende. Husk at du altid kan spørge om at låne prøver med hjem for bedre at kunne vurdere farve og mønster. 

Her ses skaktern og harlekinmønster i sort og hvid flise
Skaktern og Harlekinmønster


Der er sikkert mange flere råd som kunne gives med hensyn til indretning med skaktern. I er meget velkommen til at komme med flere tips og råd fra jeres egne erfaringer.

I forbindelse med denne artikel er der lavet en lille afstemning omkring skaktern. Er det gammeldags eller tidløst ? Afstemningen kan ses i højre hjørne af siden.

Her kan læse mere om linoleum i køkken 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar